Om TRAUM tasker og Lise Grue

TRAUM design

 

TRAUMs taskedesign bygger på flere grunddesign.

 

Dobbelt funktionshanken der i et snuptag kan forandres fra lang til kort hank og som på nogle tasker fungerer som en lås.

 

Tasken Grace, der er lavet af et stykke kærnelæder bøjet om sider af blødt skind og foret med samme farve skind. 

 

Tasken Dråben, der som Grace er lavet af et stykke kærnelæder der bøjes over sider af kærnelæder  formet som dråber og som samles med lynlåse.

 

Tasken Musling, der er lavet af to stykker skind samlet i bunden som en muslingeskal og samlet i siderne med udvendige eller indvendige sømme., der gør det muligt at fastholde formen selv i blødere skind

 

Taskerne Kompakt og Kvadrat oftest lavet i et stort stykke skind der er samlet med lynlåse i siderne og som gør det muligt, at lave de individuelle indretninger med massere af lommer.

 

Og så er der alle taskerne der er kombinationer af to eller flere grunddesign.

 

 

Skind

 

Når en TRAUM taske er foret, er det altid med skind og gerne svine ruskind. Det er som at stikke hånden i en handske og er en skjult luksus.

 

Yderskind er enten købt hjem fra Italien eller købt hos en af de få skind grossister i Danmark. Når jeg køber skind, vælger jeg sammen med min leverandør de bedste skind ud, som passer præcist til det jeg skal bruge dem til. Næsten 90% af alle skind er europæiske og garvet på nogen af de bedste garverier.

 

Metal

 

Som standard bruger jeg messing. Det er smukt og varmt og ældes med ynde.

 

En taske fra krogen eller skal den være i en anden farve

 

Du kan købe tasken der hænger på værkstedet eller du kan lade dig inspirere af de mange skind jeg har liggende og bestille en taske i lige præcist det skind du bedst kan lide.

 

Det samme gør sig gældende for foer og lynlåse og hvad din taske eller skal bruge.

 

Og når jeg så er i gang, kan du lige så godt få tasken indrettet til dine behov med lige præcist de rum du har brug for.

En kombination af flere design - vælg yderskind, for, indretning, hank og lås

 

Det hele starter med farver og derefter skind. Du vælger et eller flere af mine design og vi finder ud af hvilke behov du har til lommer og indretning.

 

Du får skindprøver med hjem og når du har besluttet dig, tilretter jeg den endelige skitse og tegner hver enkelt del op i pap.

 

Unikke tasker

 

Helt unikke tasker, laver jeg kun ganske få af om året, så er det dit ønske at jeg designer en taske helt specielt til dig, skal du have tålmodighed og bestille i god tid. Du skal regne med 4 måneders levering.

 

Leveringstid på en TRAUM taske tilrettet dig


Jeg skal have god tid, for alle mine tasker laves med hjertet, og det er ikke en floskel. Det er lige så vigtigt for mig at lave mine tasker, som det er for mine kunder at få deres helt egen unikke taske.

 

Derfor vil jeg have god tid til hver enkelt taske.

 

Mikkel Mørch Harsløfs portrætfilm

En passioneret håndværker

© Copyright. All Rights Reserved.